Henderson03 Henderson01 Henderson02
Maindeal_category_event

1 billet til Caroline Hendersons storslåede koncertteater på Østre Gasværk Teater. Med en jazz-sekstet og 6 dansere fortæller hun historien om sit eget liv

Så er det teatertid med kategori A-billet til Jazz, Love & Henderson! Oplev den fabelagtige performance på Østre Gasværk Teater, som lægger scene til den stort opsatte koncert og teaterforestilling i anledning af premieren. Koncerten bevæger sig i grænselandet mellem intimt teater og blåtonet jazzkoncert og tager udgangspunkt i Hendersons berigende liv. Henderson opfører nye numre i samspil med 6 topdansere og en jazz-sekstet.
Læs mere

Jazz, kærlighed og en fantastisk sangerinde

Journalist: Jonas Kleinschmidt & Severin Hygum

Fotograf: Stephen Freiheit

 

Caroline Henderson har altid gået sine egne veje. Nu tager den dansk/svenske sangerinde endnu et skridt i en ny retning, når hun i den kombinerede koncert og teaterforestilling 'Jazz, Love & Henderson' på Østre Gasværk Teater tager publikum med på en selvbiografisk rejse, der strækker sig fra Hendersons opvækst i USA og videre til Paris, Stockholm og København.

Med sig på scenen har Caroline Henderson 6 dansere og en jazzsekstet, der er anført af Carolines faste makker, klavervirtuosen Nikolaj Hess. Sammen med instruktøren Christoffer Berdal har de skabt en æstetisk forestilling, der bevæger sig i grænselandet mellem intimt teater og blåtonet jazzkoncert.

Med udgangspunkt i en række nye sange, som Henderson har skrevet til lejligheden, fortæller 'Jazz, Love & Henderson' historien om en pige, der har levet et omflakkende, men berigende liv. Født som datter af den svenske skønhed Gunilla og den amerikanske jazztrommeslager Rudy voksede Caroline Henderson op i USA, først i New York og senere i Philadelphia. Her blev hun drillet med sin lyse hudfarve og sin hvide mor. Senere flyttede hun til Paris, hvor hun heller ikke følte sig tilpas, inden turen gik til Stockholm og endelig Danmark.

'Jazz, Love & Henderson' udspiller sig i en blanding af koncert, drømmespil, absurd humor og lyserøde strudsefjer. Og i centrum af det hele står Henderson med sin store stemme og sin særlige rummelige klang og fortæller historien om, hvordan en lille pige fra Sverige endte som en af Danmarks største og mest populære sangerinder.

PS: Har du en smartphone, kan du læse teaterprogrammet på Østre Gasværks nyudviklede, gratis app. Hent den til iPhone her og til Android her.

Læs hele artiklen

Betingelser

  • Kan indløses fra 7. februar 2012 til 9. februar 2012.

Der er ingen fortrydelsesret på købet.

Max. 900 værdibeviser til salg.

Max. 300 billetter pr spilledag.

Spilledatoerne er tirsdag d. 7., onsdag d. 8. og torsdag d. 9. februar kl. 20 alle dage.

Bestil billetter ved at skrive navn, referencenummer, antal billetter og dato på mail til info@gasvaerket.dk

Herefter er billetten booket, men man modtager ikke svar fra Gasværket.

Billetterne skal afhentes på billetkontoret i Nyborggade 17 tirsdag, onsdag eller torsdag mellem 14 og 19.15.

Pladser tildeles efter først-til-mølle-princippet.

Billetterne er i prisgruppe A (ikke nødvendigvis midt for).

Åbningstider og links

Åbningstider:

Spilledatoerne er tirsdag d. 7., onsdag d. 8. og torsdag d. 9. februar kl. 20 alle dage.

Bestil billetter ved at skrive navn, referencenummer, antal billetter og dato på mail til info@gasvaerket.dk

Herefter er billetten booket, men man modtager ikke svar fra Gasværket.

Billetterne skal afhentes på billetkontoret i Nyborggade 17 tirsdag, onsdag eller torsdag mellem 14 og 19.15.

Beliggenhed

Østre Gasværk Teater

Nyborggade 17
2100 København Ø
Tlf. 39 27 71 77

Se på kort

Anmeldelser

Gaffa

En helstøbt jazzsangerinde
"Som helhed betragtet er boksen og dens fem timer og 23 minutters musik et fascinerende vidnesbyrd om, hvor helstøbt en jazzsangerinde Caroline Henderson er. Men den nye cd er også isoleret set fremragende - dramatisk og tydeligvis møntet på en scenisk fremførelse. Men ikke desto mindre fremragende … Caroline Henderson mestrer både rollen som sangskriver og sangerinde."
- Ivan Rod, Gaffa

 

Berlingske Tidende

En musikalsk tour-de-force
"Her er otte sange, som sangerinden har skrevet i samarbejde med den fremragende komponist Søren Siegumfeldt, og som via mesterlige orkesterarrangementer af Butch Lacy løfter sig til et meget intenst og helstøbt univers - fyldt af drama og bittersødme. Her sætter Caroline Henderson - som diva og dronning - en foreløbig krone på sit jazzmusikalske livsværk."
- Kjeld Frandsen, Berlingske Tidende

 

Politiken

En søjle af stolthed
"Et kæmpe skridt for sangerinden der går fra at være fortolker til komponist … en søjle af etnisk stolthed midt i en musikalsk krydsild, hvor alt kan smides på bålet og give os varmen … en sangerinde og nu også komponist af sjælden karat".
- Erik Jensen, Politiken

 

Information om kurv Basket_lightbox_close
Beskrivelse Antal Pris Total
Total DKK 0,00
Vis kurv Gå til kassen